Udgivet man d. 24. jun 2019, kl. 09:30

Kære Kingos Menighed og alle andre, der måtte læse med.

Jeg har ikke glædet mig til at skrive det her.
Jeg har fået nyt arbejde. Jeg skal være præst i Århus Bykirke fra 1. august. Århus Bykirke er en stor valgmenighed, som kun har ti år på bagen.
Det føles som et svigt af jer!
Der ligger en lang historie bag og det er helt umuligt at gøre rede for alt i den historie. Men den korte version er, at jeg fik et lille hint om embedet i Århus for nogle måneder siden. En dør åbnede sig en smule på klem, og jeg lod mig friste til at kigge ind. Og jeg fortsatte med at kigge ind og gik i månedsvis daglige runder om mig selv, min kone, Gud, nære venner mv.
Uanset følelsen af svigt er jeg nødt til at sige, at Margrethe og jeg er dybt taknemmelige for at have fået lov til at være i Kingos meget charmerende og varme menighed. Den kommer vi til at savne. Og Halvandet år- som det bliVer alt i alt - i denne meget smukke by. Det opleves sandt at sige som en gave.
Det kan måske lyde forkert: Men vi fortryder simpelthen ikke, at vi tog herover. Om end jeg på jeres vegne er oprigtig ked af dette "brake"
Vi havde et forløb i vinter for studerende og unge, som vi kaldte "Herrens omveje". Det rummede en sandhed, som jeg ikke lige havde set komme... Men måske også en sandhed, som kan omfatte Kingos.

Varm hilsen fra Henrik 

Kategorier Ukategoriseret

Kommentarer

Tilføj kommentar