Lørdag d. 17. december 2022, Kl. 16:00 til kl. 17:30

D. 17. december kl. 16-17.30 er der julekoncert med det store københavnske gospelkor Conquerors. Her vil kirken blive fyldt med funky, festlig gospelmusik, når koret kommer og optræder med julesange i bedste gospeltradition. 

Om koncerten fortæller korets dirigent, Claes Wegener:

"Den bliver stemningsfuld og salig. Julet og jazzet. Funky og festlig. Kom og dans til 'Go Tell It', hør en julet gospelversion af 'Det Kimer Nu til Julefest'. Lad det risle ned ad ryggen til den kærlige julesalme 'Noel'. Med andre ord, glæd dig til både spændende nyheder og genhør med nogle af de Conquerors-julesange, du holder allermest af."

Efter koncerten vil vi byde på en forfriskning i Lille sal. Koncerten er gratis.

Koret akkompagneres af pianist Kristof Jan Jasik.

Julekoncert med gospelkoret Conquerors
Medvirkende
The Conquerors
Sted Kingos Kirke, Bragesgade 35, 2200 København N