Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Carl Nielsen, Karlowicz og Szymanowski

Dato
Mandag d. 2. oktober 2023, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted
Kingos Kirke, Bragesgade 35, 2200 København N

Oplev værker af Carl Nielsen blive sat sammen med værker af hans samtidige polske komponister: Mieczyslaw Karlowicz (1876-1909) og Karol Szymanowski (1882-1937). 

Musikken fremføres af den polske barytonsanger, Maciej Michalik og den ukrainsk-polske pianist Olga Tsymbaluk. Organist Eva Maria Jensen vil indimellem musikværkerne fortælle om de tre komponister.

’Carl Nielsen i polsk kontekst’
Koncerten er en del af en koncertrække i Danmark og Polen, som er blevet til i forlængelse af Eva Maria Jensens bogudgivelse ’Carl Nielsen i polsk kontekst’.

Koncertrækken er støttet af ’Carl Nielsen og Anne Marie-Carl Nielsens Legat’. 

Programmet for aftenen:

  • Carl Nielsen: ”Musik til fem digte af J.P. Jacobsen” op. 4,
  • Udvalgte sange fra Folkehøjskolens Melodibog
  •  ”Humoreske-bagateller” op. 11 for klaver
  • Mieczyslaw Karlowicz: Udvalgte sange
  • Karol Szymanowski: Præludier op. 9 for klaver

Til koncerten vil Eva Maria Jensen indimellem musikværkerne fortælle om de polske komponister og om de kulturelle og æstetiske forskelle, der findes mellem den danske komponist Carl Nielsen og hans polske samtidige.

Der er fri entré til koncerten i kirken.