Tumlegudstjeneste er for alle børn i alderen 0-6 år og deres familie. Det foregår i Kingos Kirke fredag kl. 17.00-18.30 ca. én gang om måneden.

Vi starter inde i kirken med en kort gudstjeneste tilrettelagt for børn. Her tager vi et tema eller en historie fra Bibelen, som bliver formidlet i øjenhøjde med børnene ved hjælp af fx dukketeater, skuespil eller en aktivitet, hvor børnene bliver inddraget. Det hele blandes op med en god portion sang, musik, og bevægelse.

Efter gudstjenesten er der gratis fællesspisning for alle.

Når vi har spist, er der mulighed for, at børnene kan lege inde i den store sal med vores store udvalg af legetøj, mens de voksne hygger sig over en kop kaffe eller the.

Hele arrangementet slutter kl. 18.30, så man kan sagtens stadig nå at komme hjem og slappe af ovenpå en lang og travl uge.