Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sankt Ansgar Fællesskabet

Sankt Ansgar Fællesskabet er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København, hvis formål er at virke for etableringen af en højkirkelig valgmenighed inden for folkekirken.

Vi har valgt at kalde os ved Sankt Ansgars navn, fordi han er Danmarks apostel og tilhører den udelte kirkes tid. Han æres som helgen i både øst og vest og repræsenterer for os den kristne tro i hele dens fylde.

Først og fremmest ønsker vi at udleve det kristne menighedsliv i tro, lære, ordninger og gudstjeneste i overensstemmelse med den tro, som Sankt Ansgar forkyndte. Vi ønsker at leve et menighedsliv i overensstemmelse med klassisk, almindelig og rettroende kristendom. Dette finder vi, at vi bedst vil kunne gøre inden for rammerne af et højkirkeligt valgmenighedsfællesskab. 

Sankt Ansgar Fællesskabets aktiviteter foregår i Kingos Kirke. Bl.a. samles Sankt Ansgar Fællesskabet til Aftenmesse en tirsdag i hver måned. Fællesskabets gudstjenester og øvrige arrangementer er offentlige og alle er velkomne.

Yderligere information om Sankt Ansgar Fællesskabet kan findes på deres hjemmeside www.ansgarius.dk eller ved henvendelse til fællesskabets formand Chr. Ankerstjerne Rønneberg (telefon: 40 44 92 04; e-mail: ankerstjerne_roenneberg@hotmail.com).