Menighedsråd

Kingos Kirkes menighedsråd mødes cirka én gang om måneden til menighedsrådsmøde. Møderne er offentlige og kan findes i kalenderen længere nede på siden. 

Alle sognekirker bliver ledet af et menighedsråd, der består af valgte medlemmer samt kirkens præster.  Menighedsrådet udgør kirkens ledelse, der har ansvar for at skabe gode rammer om kirkens og lokalområdets liv, kultur og vækst. Rådet har også ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for alle personalegrupper undtagen præsterne.  

For at tage del i rådet skal du være medlem af folkekirken og bo i sognet eller have løst sognebånd til én af kirkens præster. Man kan blive valgt ind i rådet til en såkaldt valgforsamling, som i Kingos Kirke er hvert fjerde år ifm. med et menighedsrådsvalg, da man også bliver valgt for at sidde i rådet fire år ad gangen. Et menighedsråd består normalt af 5 til 15 valgte medlemmer plus sognets præst(er).

Se listen over alle medlemmer af rådet i menuen under "Medlemmer", samt kontaktinformation til formand og næstformand m.fl. 

Læs mere om menighedsrådenes arbejde på Folkekirkens hjemmeside.