Skulptur
Foran Kingos kirke står skulpturen 'Den hjemvendte' af Bente Polano. Skulpturen i rustfrit stål har en forunderlig lethed, som inviterer med sine åbne former og spejlinger. Den mandshøje skulptur sat på en stor rød bornholmsk granitsten er tænkt som et bindeled mellem Nørrebros mennesker og deres kirke.
Skulpturen blev afsløret Pinsedag d. 27. maj 2012.
'Den hjemvendte' har sin inspiration fra lignelsen om den fortabte søn, som står omtalt i Lukas evangeliet kapitel 15, vers 11-32.