Pause-andagt
Har du brug for små rolige pauser i din hverdag? Så kom forbi til Pause-andagt i Kingos Kirke hver tirsdag kl. 15.00-15.15.
Pause-andagt er et roligt kvarter i kirken, som rummer en kort oplæsning og smuk musik fra kirkens orgel eller flygel.
Undervejs vil der også være mulighed for at tænde et lys og bede en bøn for sig selv. Andagten afsluttes med en bøn, hvorefter man er velkommen til at blive siddende lidt i kirken. Kirken byder på en to-go te/kaffe, når du går fra kirken.
Forårssæsonen 2025 for Pause-andagt løber fra den 14. januar til og med den 13. maj.
Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål, kan du kontakte Elise Bang, diakonal medarbejder i Kingos Kirke. Skriv til hende på ecb@km.dk eller ring på 3072 0707 på hverdage kl. 9-15.