Kingo-koret
Kingokoret er et kor for voksne i alle aldre med sangglæde, som den vigtigste fællesnævner. Du er velkommen, uanset om du er en erfaren korsanger eller aldrig har sunget i kor før.
Vi synger klassisk kor- og kirkemusik fra ind- og udland og efterstræber at synge til to gudstjenester og to koncerter om året.
Vi øver hver tirsdag i Store sal i Kingos Kirke fra kl. 17.00-19.00 fra september til december og igen fra januar til juni. Koret holder ferie i uge 7 og uge 16.
I Kingokoret lægger vi vægt på et stærkt fællesskab med kage, kaffe og the i pauserne.
Koret ledes af Zakarias Daescu, der er 2. organist og korleder i Kingos Kirke, som kan kontaktes for mere info på ZAD@km.dk / 4095 5748.
Zakarias Daescu er uddannet Almen Musiklærer (AM) fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med speciale i sang, sangpædagogik og korledelse. Derudover er han uddannet organist (KMOK) fra Sjællands Kirkemusikskole. Zakarias har efterfølgende studeret sang og orgel i Paris.
Koret er gratis og uden optagelsesprøve, og du kan starte når som helst i en sæson. Du er velkommen til at komme forbi og prøve koret af, men du må meget gerne tilmelde dig inden du kommer første gang.
Forårssæsonen starter tirsdag den 21. januar. Koret søger særligt basser i forårssæsonen, men alle stemmer er fortsat velkomne til at tilmelde sig.