Menighedslejr

Kingos Kirkes Menighedssamfund afholder hvert år en menighedslejr, der går på tværs af alle kirkens fællesskaber og aktiviteter. Menighedslejren er et af årets højdepunkter i Kingos kirke. På menighedslejren er der mulighed for at være med i fællesskab på tværs af unge og gamle, danske og nydanske, familier og enlige m.fl.

Lejren strækker sig over en weekend, hvor der vil være et program med foredrag og bibelundervisning, og samtidig er der altid et særligt program for børnene på lejren. Derudover er det en weekend, hvor man spiller spil, laver bål og nyder naturen sammen.

Næste menighedslejr vil blive afholdt den 17.-19. januar 2025.