Bisættelse/begravelse

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende midt i sorgen tage stilling til mange spørgsmål og ordne mange praktiske forhold.

Man kan henvende sig direkte til præsten. De fleste henvender sig dog til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Bedemanden formidler også kontakten til præsten og kirkekontoret og får aftalt dag og klokkeslæt med den præst, der skal medvirke, samt formidler kontakten mellem præsten og de pårørende, så de kan aftale et mødetidspunkt for en samtale. Ved samtalen forbereder man begravelsen/bisættelsen, hvor man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer.

Dødsanmeldelsen foregår i dag digitalt, hvor lægen indberetter til cpr-registeret. Derefter indsender den valgte bedemand (eller anmelder) en anmodning digitalt til kirkekontoret i afdødes sogn om hvor, hvornår og med hvilken præst selve begravelsen/bisættelsen skal afholdes. Når kordegne har behandlet sagen sendes afgørelsen til krematoriet, kirkegård og skifteretten.

En bisættelse eller en begravelse? 
En kirkelig begravelse eller bisættelse er en gudstjeneste, hvor de pårørendes tager afsked med den døde, og hvor det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst forkyndes. En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og efterfølges af en nedsættelsen af urnen.

Jordpåkastelse 
I begge ritualer er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv. Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt, at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden.