Er du en del af kirken eller kunne du tænke dig at blive det, så skulle du overveje at blive frivillig. At være frivillig skaber ejerskab for de ting, som du er med i. Du kommer hurtigt til at lære mennesker at kende og indgå i sociale fællesskaber. Desuden er du med til at flere kan nyde gavn af kirkens tilbud. 

At være frivillig kunne være ved at hjælpe med kirkens mange aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre, hjælpe til under gudstjenesterne ved f.eks. at stå for powerpoint, hjælpe med musik og sang, hjælpe med at styre lyd, eller lave børneprogram under gudstjenesten. 

Har du selv en idé til, hvad der kunne være brug for, så er du altid velkommen til at foreslå det. 

For mere information omkring frivillighed, kontakt Camilla Alegre, 24 60 97 07, karre(at)kingoskirke.dk