Kunstterapi

Har du lyst til at fordybe dig kreativt i bibeltekster i et terapeutisk rum med andre?

Til kunstterapi arbejder vimed bibelske tekster ved at male, tegne, skrive eller modellere vores oplevelse af teksterne. Det kræver ingen forkundskaber at være med.

Det er et forløb over fem torsdage kl. 10-12, der starter den 24. april og slutter den 22. maj. Det er gratis at deltage.

Du kan tilmelde dig hele forløbet nederst på siden, for at sikre dig en plads alle gange. Du er dog også velkommen til at droppe ind de enkelte gange uden at have tilmeldt dig. Der er dog et begrænset antal pladser.

Forløbet er både for dig, der har lyst til at dykke ned i en dybere forståelse af Bibelen og dit forhold til din tro. Men det er lige så meget henvendt til dig, der ønsker at arbejde kreativt og terapeutisk med dig selv, uafhængigt af din tro. Og vigtigst af alt ligger fokus ikke på dine kunstneriske evner – det kreative arbejde i forløbet er blot et redskab til at forstå og udtrykke sine følelser med. 

Til kunstterapi læses en tekst højt mens du lytter og fortolker teksten via en kreativ udtryksform efter eget valg. Forløbet træner derved din evne til at lytte – ikke blot med ørerne, men med hele din krop, og mærke efter, hvordan en bibeltekst resonerer i dit indre. Hvad forstår du personligt ved den? Og hvordan kommer din oplevelse af teksten til udtryk i et kreativt produkt? Undervejs i forløbet, vil der være mulighed for at dele indtryk fra processen.

Temaet for dette forløb vil være relationer - både relationen til Gud, dig selv, din næste og fællesskabet.

Martha Væggemose, der er teolog og kunstterapeut, er facilitator på forløbet.

Praktisk information

Forløbet foregår i Ly – Kingos Kirke på Jagtvej (nr. 127).

For mere info skriv til Camilla Alegre: cva@km.dk / 24609707.

Tilmeld dig Kunstterapi

   Kunstterapi kalender